TILKNYTTEDE KONSULENTER

Erhvervspsykologerne KIT SANNE NIELSEN ApS

Tilknyttede konsulenter

Andreas Feilberg

Født 1982. Uddannet sociolog (cand.scient.soc) fra Københavns Universitet i 2014.

 

Andreas har været tilknyttet Erhvervspsykologerne gennem en årrække og bistår med organisationsudvikling, ledelsesudvikling, research, samt arbejde med testværktøjer som NEO Pi-R og MBTI. Andreas assisterer med udvikling af forløb, coaching samt salg og administration af forskellige af virksomhedens ydelser. Andreas har desuden virket som medfacilitator på procesforløb med lederudvikling på partner- og ledelsesniveau.

 

Andreas har tidligere arbejdet som projektassistent for Rambøll Management Consulting og som researcher for Berlingske Research, Berlingske Media. Her har han arbejdet med effekt- og procesevalueringer og med nyhedsresearch ved hjælp af kvalitative og kvantitative tilgange.

Sune Bjørn Larsen

Uddannet psykolog (cand.psyk.) fra Københavns Universitet i 2002. Sune tager udgangspunkt i systemisk og narrativ teori og har erfaring som selvstændig erhvervspsykolog fra 2005-2009 og efterfølgende som institutionsleder og centerchef i Københavns Kommune med personaleansvar for fem større institutioner samt en stab med administration og udviklingsenhed frem til 2015.

 

Erfaringen dækker derfor både organisationspsykologiske opgaver for private og offentlige organisationer samt ledergerningens opgaver og dilemmaer, der er prøvet ”på egen krop”. Sune har således stor erfaring i praksis med nærværende ledelse, sikker drift, nytænkende udvikling og pressehåndtering.

 

Sune er tilknyttet Erhvervspsykologerne som konsulent og bistår med supervision, coaching og andre erhvervspsykologiske ydelser med særligt fokus på at skabe sammenhæng mellem organisationers og kunders mål og følgeskabet i organisationen.

 

 

Jesper Gregersen

Født 1974, er arbejdspsykologisk konsulent og cand.mag i psykologi og pædagogik fra Roskilde Universitet i 2004.

 

Har siden 2001 arbejdet med organisationsudvikling i private og offentlige virksomheder ud fra en narrativ og systemisk referenceramme. Jesper har erfaring med planlægning og gennemførelse af processer i relation til kompetenceudvikling, ledercoachingforløb, forandrings- og fusionsprocesser, proceskonsultation og som oplægsholder. Han har endvidere gennemgået proceskonsulentuddannelsen hos Erhvervspsykologerne.

 

Jesper er tilknyttet som konsulent hos Erhvervspsykologerne, hvor han arbejder med forskellige konsulentopgaver, samt underviser på proceskonsulentuddannelsen.

 

 

Anne Sofie True

Født 1983. Uddannet indenfor kommunikation og journalistik (cand. public) fra Aarhus Universitet og Danmarks Journalisthøjskole i 2013.

 

Anne Sofie er tilknyttet som kommunikationskonsulent og varetager forskellige opgaver såsom markedsføring og salg af virksomhedens uddannelser og temadage, udvikling af kursusmateriale, samt research til artikler og fagbøger. Desuden assisterer Anne Sofie ved workshops og varetager administrerende arbejde i forbindelse med virksomhedens drift.

Lederteams til Sydafrika

 

Der er konkrete ledelsesmæssige fordele ved at bryde hverdagen og skabe et nyt reflektionsrum. De sanselige omgivelser i den sydafrikanske ramme åbner for nye erkendelse og skaber dybere reflektioner om essensen af lederskab og autenticitet. Vi har gennemført succesfulde forløb både i 2012 og 2014 med store resultater.

Lederprogrammet Sotho udvikles i samarbejde med rekvirenten og tilpasses til ledergruppens aktuelle situation, egne vilkår og ønsker om forandring. Se mere på Sotho.dk

 

Er I interesserede i et ophold i Sydafrika, så se mere her:

Ophold i lodge i Blyde Wildlife Estate

Kontakt

Erhvervspsykologerne

Kit Sanne Nielsen ApS

Heisesgade 5

2100 København Ø

+45 21 24 80 04

mail@erhpsyk.dk